21/07 '07

 

 

Gør et kup! Kæmpe udvalg! Opgørsudsalg!

21. Juli 2007


Det gik lige op for mig hvor meget jeg har, som jeg ikke har brug for.... Eller det har jeg måske hele tiden vidst, men nu har jeg erkendt det, og derfor sælger jeg noget af det, som jeg ikke selv har brug for længere.
Hvis du er interesseret i noget af det, så smid mig en mail på kristian_daugaard@yahoo.dk

DVD'er:
-Chopper (engelsk udgivelse, ingen undertekster)
-Forgotten Silver (Peter Jackson film)
-Halloween 5
-Inkasso
-Night of the living dead
-Ringenes Herre -Eventyret om ringen (2disc)
-Rødt chok
-State Property: Blood on the streets
-Trinity -Djævelens højre hånd
-The 13th Warrior (Yeah! Ubehagelig film, fyfferpyffer!)
-The Transporter
-True Friends
-Ud at køre med de skøre 3
-3 Toshiro Mifune film for én films pris: Duel at Ganryu Island, Duel at Ichijaji Temple og Legend of Musashi
Som udgangspunkt koster filmene 20- stykket, og der er selvfølgelig rabat ved køb af flere :-)

X-box spil:
-Lego star wars, the video game
-Project zero
-Rogue Ops
-Splinter Cell -Pandora Tomorrow

Andet:
-5 Modelbiler i metal og plastik, alle i størrelsesforholdet 1/18. 15,- pr. stk.
-Kassettebåndafspiller, ikke afprøvet, men det gør jeg gerne ved seriøs henvendelse. Gratis ved afhentning!
-Beogram 1700 pladespiller, ikke afprøvet, mangler pickup. Giv et bud.

Man kan købe varerne ved afhentning (jeg er bosat i Århus) eller jeg kan sende det, men modtager betaler transport
:-)

Internationalismen lyser ud af mig!

9. Juli 2007

Over 20 timer i bil, sådan tilbragte jeg den seneste weekend, da jeg sammen med en flok lystige svende fra Dansk Wrestling og en enkelt kameramand fra DR tog turen fra midten af Jylland Weinheim i Tyskland. Hvis du nu ikke lige ved hvor Weinheim ligger (den rigtige Weinheim vel at mærke) så kan jeg fortælle, det er lidt syd for Frankfurt, så man er omtrent lige så langt sydpå som Prag og Paris.
Nå men turen i sig selv var sådan set ikke noget nyt for mig, da jeg har været i Weinheim før, men denne gang var det for første gang for selv at skulle wrestle for ACW, som er et tysk Wrestlingforbund Dansk Wrestling udveksler wrestlere med. Pablito og jeg skullle have en kamp på et "pre-show" alt imens der blev grillet og spillet bordfodbold i og ved hallen, men da vi var tæt ved Weinheim omkring kl 15 (og når det tager 9-10 timer at komme derned, kan du jo selv regne ud hvor tidligt vi måtte tage afsted) skrev vi for at høre hvornår vi skulle kæmpe. Svaret på sms'en var både god og skidt, for de havde droppet pre-showet, hvilket betød vi kom på main cardet, 4. kamp på showet, dog betød det også, at vi lige så godt kunne have ventet en god håndfuld timer med at tage afsted mod tyskland. Især Pablito havde det svært med at skulle så tidligt afsted (se billederne)
Kampen mellem Pablito og jeg gik selvfølgelig helt fantastisk, og senere på showet skulle Chaos kæmpe i en tag-team kamp, og vores egen ref' var selvfølgelig også med, så han kunne dømme de to kampe. Mr PPV var selvfølgelig også med på turen, trods sin noget sårbare nakke.
Efter showet tog vi på Schabernack, hvor der blev drukket en øl eller to, danset, leget, pisset og alt hvad hjertet ellers begærer at bedrive.
Generelt var turen præget af kærlig mobning, prutter og ukvemsord, og status efter turen er, at det var en fantastisk roadtrip derned, en fantastisk oplevelse i Weinheim, og en HELVEDES lang tur hjem igen.

Billederne kan også ses her

"GANG I DEN!!!"

11. Juni 2007

Her i den forgangne weekend var din yndlingswrestler Kool Krede vært for rap-arrangementet "8-6-6-0 Battle" i Skanderborg, hvor rappere som Ham Den Lange, D-on, Rødhætte, Roar, Zjakeliir og ikke mindst arrangøren af arrangementet Hakkimm sørgede for god underholdning på Marius Øltapper i Skanderborg.
Efter en øl eller to (selvfølgelig protein-rig øl med kreatin tilskud, man er jo en sportsmand!!) gik Kool på scenen lidt efter kl 17 og fik præsenteret sig selv, en freestyle battle og en optræden med Dobblet D, som var manden, der i løbet af aftenen fik Kool Krede overbevist om at skulle bruge udråbet "gang i den!" hver gang publikum var ved at dø hen. Aldrig havde Kool troet noget så åndsforladt kunne virke, men ak jo det gjorde det faktisk.
Så blev det tid for Hakkimm og Stefan P at give et par numre, og Kool Krede kunne kick'e back og nyde den gode musik for en tid. Rollen som vært var efterhånden begyndt at være helt behagelig for Kool.
Efter en kort pause (øltapperen er en kælder, så udluftning er et ukendt fænomen) kunne vi indlede freestyle rap-turneringen der efter Kool Kredes begreber blev kaldt en "Eight maaaan Roooyaaaaal Ruuuumble of woooooordz!" råbt på bedste Kurt Thyboe-manér. Med i freestylekokurrencen var D-On, Hakkimm, Stefan P, Dobbelt D, Roar, Ham Den Lange, Rødhætte og Henrik Hass. Videre fra kvartfinalen gik Hakkimm, Roar, Ham Den Lange og Rødhætte, og inden vi tog en pause, var det meningen at Zjakeliir skulle spille, men grundet en god brandert (han fik også revet strømstikket ud, dog vidste ingen hvorfra, så det tog noget tid at strøm igen) måtte pausen komme på programmet før ham. Jeg glemmer ikke foreløbigt hans ansigtsudtryk, da han sidder i hjørnet og Kool Krede kalder ham til scenen for at optræde. "Hva? er det mig nu man? jeg er jo ikke klar?"
Anyways får Zjakeliir afviklet sine numre, og vi kunne fortsætte med semifinalerne, som Roar og Rødhætte vand efter nogle utroligt fede battles med fed punchline efter fed punchline. Altså stod finalen mellem small guy Roar og red guy Rødhætte. Efter en fantastisk finale hvor man hørte ting så som Roar havde dusket Anna Gadegård og at Rødhættes hår har jordbærsmag hvis man ryger det, kunne jeg stolt udnævne Rødhætte som vinderen. Han vandt et 500,- gavekort, én endagsbillet til Skanderborgfestivalen, 2 flasker sprut og en t-shirt. Derefter styrede Ham Den Lange lidt hyggelig freestyle for de tilbageværende så Kool Krede kunne for alvor sparke tilbage og nyde en kold eller to, for i hedebølgen var Kool Kredes krop ikke just kølig.
Alt i alt var det en herlig aften for Kool Krede, der viste sig som en god vært, der på fredelig vis fik afviklet de mange battles helt uden fysisk vold (undtagen Ham Den Langes bitchslap på Rødhætte, men Kool VAR klar med en bodyslam hvis det udviklede sig) og så fik Kool Krede også afløb sin trang til at råbe langtrukne ord i mikrofonen og enkelte rygter siger at de hørte materiale fra en for længst glemt gruppe ved navn N*Ø*R*D?!?

"8-6-6-0 Battle" får 6/10 bøjede caps for at være et hyggeligt arrangement med gennemført god stemning!

Nacho Libre

25. Maj 2007

Det er bestemt ikke en B-film, men jeg har nu alligevel valgt at skrive en lille anmeldelse af Nacho Libre med Jack Black, da den omhandler Lucha Libre, den herlige mexicanske wrestling. Så tjek det ud dudes and dudies!

Horsepower-helvedet

20. Maj 2007

Her i går var jeg til race i Allingåbro, hvor alt fra traktorer til jet-drevne herrecykler kørte så hurtigt de kunne. Tjek billederne her:

*Biiiiiiiiiiiiiiiiiip......... biip..... biip bip bip bip*

20. Maj 2007

Jo, sitet her har vist været det man kalder klinisk død, men nu er der sket et KooL genoplivning!
Hvis du har interesse i hvordan Wrestlemaniaturen gik, kan du tjekke Mr. PPV's fantastisk beretning om turen lige her. Desuden kan jeg afsløre, der snart kommer en anmeldeste af en cd, jeg fik smidt i hånden af Danmarks bedste rapper..!?
For en god uges tid siden var jeg i øvrigt i Langå for at fighte på DW's "Buret Inde" i en kamp mod Pablito. Trods en god kamp måtte jeg desværre tappe ud, men der skal nok blive en revanchekamp før eller siden, og så skal jeg vise Pablito, hvem der er mest KooL!

WRESTLEMANIAC

28. Marts 2007

SÅ kom dagen endelig, i morgen tidlig tager jeg og 5 andre wrestlingfans til U, S og A for at se det årlige, forhåbentlig storslåede WRESTLEMANIA i Detroit, Michigan. Jeg vil bare lige sige, det er helt okay at være misundelig!
Der kommer selvfølgelig en gigantisk update når jeg kommer hjem om en god uges tid, så hold jer friske i påsken.

GÅ AMOK!!!!!! ! ! ! ! !!!! ! !! ! !!!! !

20. Marts 2007

Jeg vil lade de levende billeder tale for sig selv... Åh jeg kan næsten ikke vente til denne trend rammer Danmark





Den VILDESTE vinter!

27. Februar 2007

Vild Vinter 2 var en succes! Raptor og jeg sejrede over de tyskere som gav Pablito og jeg tæsk til International Showdown og så var hele showet generelt rigtig godt og 300 tilskuere kiggede forbi, hvilket repræsentanter fra pressen også gjorde, så stemningen var helt i top!
Dog har denne vinter ikke kun været en succes, jeg har ligget syg meget af tiden (ligesom resten af Danmarks befolkning) og så begynder mit voksne liv at presse på, da jeg skal til at ordne opskrivning til studie og kollegieværelse og den slags. Ak hvem der bare kunne være barn for evigt som Peter Pan.

Krede i knibe

Bliver det en Vild Vinter? IGEN?

23. Januar 2007

Så er sneen begyndt at falde over det ganske, danske land. Nytårsforsætsfulde mennesker sidder fast i trafikken, falder på de glatte fortove, bliver syge af influenza, børn brækker ben og arme på kælkebakken og så er det snart tid til Vild Vinter 2!


I den forgangne weekend har jeg været på wrestlingtur i 2x Weinheim og Hamburg med Mr PPV, Chaos og DW's dommer Christian Lenskjold. Om den mindeværdige tur har Mr PPV skrevet en morsom beretning, der kan læses hér.

2007!?

11. Januar 2007

For pokker som tiden dog går. Jeg har det, som var det i går, jeg sidste lavede et indlæg herinde, men det er jo løgn. Der er sket meget siden sidst. Ikke mindst fik vi afholdt International Showdown, som var et brag af et show. Så har det været min fødselsdag (yeah.. nu har jeg rundet 21 år!), det var været jul og sidst men ikke mindst er vi også gået ind i et nyt år.
Jeg kunne skrive en masse om alle de ting, der er sket i mellemtiden, men faktisk har jeg mest bare lyst til at vise jer disse to billeder af tilbudsskilte, som jeg fotograferede i Bilka under en indkøbstur med Nikolaj

billede 1 og billede 2
Desuden er det værd at nævne, at der om lige under en måned er show i Langå igen! Det bliver et hæsblæsende show med masser af internationale wrestlere, action, damer og fadøl! Så sæt kryds i kalenderen ved 10. februar, og så ses vi til en fantastisk eftermiddag i selskab med Dansk Wrestling til Vild Vinter 2.
Nå ja, jeg fik aldrig lavet en beretning om turen til England, men jeg kan da fortælle, at jeg inden showet i Nottingham var så heldig at møde den notoriske ECW wrestler Tommy Dreamer, se billedet hér.


Ha' det Cool, og send mig en mail hvis i finder ud af hvor man kan gå til naturtennis!

Hjemvendt fra England

13. November 2006

Så er jeg kommet hjem fra England, stedet som boykotter kønne piger eller omvendt. Jeg skriver en lille beretning om turen, som jeg poster sammen med billederne engang næste uge, men jeg kan med det samme oplyse, at jeg havde et møde med en kendt wrestler, samt at man ikke skal rejse med engelske toge, hvis man synes at vores egne DSB er trælse. Ellers skal du lige tjekke ugens link og musikvideo nu du er her, og så ses vi til International Showdown i Langå på lørdag!!

Jeg lever stadig!

31. Oktober 2006

Jeg har dog været (og er stadig) mere optaget af andre ting som arbejde, musik, træning og venner, men jeg har på det sidste fået et lille overskud, som jeg vil prøve at bruge på at opdatere denne internettets svar på "bunken af ting som er faldet ned bag sofaen"
Nyeste tiltag er ugens musikvideo og ugens link, som er at finde ovre til venste i et af de blå felter, og så er billederne fra den berygtede LOLlandstur kommet online
Desuden regner jeg med at ville skrive nogle kortere anmeldelser af flere film, når jeg engang får tid til den slags.

Fremtiden tegner godt, 10. november skal jeg se WWE i Nottingham. Weekenden efter er Langå endnu en gang vært for Dansk Wrestlings galskab, da der afholdes International Showdown i idrætshallen. Selv skal jeg teame up med Pablito, i en tag-team kamp mod de to tyskere Flash Christian og Toby Nathland, som kæmper for ACW. Desuden skal Kimball kæmpe mod den volumiøse Cannonball Grizzly, og så skal Tank og Chaos kæmpe om DW-titelbæltet i en TLC match (tables, ladders & chairs) Så spænd skoene og valfart til Langå d. 18 november kl 14... læs mere her

Og så må vi ikke glemme, at det er ved at blive jul! De højtelskede julekataloger (især lingeri-katalogerne) er ankommet og solen går ned inden klokken når at ramme 1700, så hyggen spreder sig langsomt fra person til person gennem julebryggens fortågede budskaber hjulpet på vej af mistelteens magiske evner og for store portioner fed mad svøbt i sovser og saucer. Poetisk ikke sandt? Husk nu at sende mig et julekort


Ellers er der sgu ikke andet for mig at skrive end "Steven Snedker, du blev bustet på landsdækkende tv"

nå, det ku' være man sku' igang igen

10. september 2006

Så er jeg tilbage i cyberspace! Sensommeren har været fyldt med oplevelser og hændelser, der har gjort jeg har haft svært ved at finde overskud til at opdatere hjemmesiden, men NU er der lagt i ovnen til en fantastisk update, som blandt andet vil berøre Lolland, Tyskland, Nordjylland, Østjylland, Sønderjylland og ikke mindst en masse heavy typer!
Egentlig gider jeg ikke berette uddybende om alle mine oplevelser, så jeg vil mere eller mindre lade billederne tale for sig selv i denne festgalla af et fotoalbum.

Efterhånden som jeg får organiseret og uploaded billederne vil links'ne herunder blive aktive, for your viewing pleasure.

Fredericia Hardcore Festival, Tranum og Randers ugen (Wrestling shows)

LOLlands-turen (fantastisk!)

ørgghhh..

31. Juli 2006

Jeg er blevet ødelagt af feber, hvilket ikke ligefrem er en fordel, da jeg skal optræde i Fredericia på torsdag, dog prøver jeg så godt som muligt at blive rask, ved at spise alt hvad jeg kan og se en masse film. Desuden fik jeg taget billedet herunder i lørdags.. jeg tror ikke, ydeligere kommentarer omkring det er nødvendige :-)
Hvor ligger U-landet?

Wrestling er IKKE fake!

27. Juli 2006

Hvis du går og tror at wrestling er fake, så prøv at diskutere det med ham hér
"That's an open hand slap, you think it's fake!?" :-D

Hedeslag, på den hårde måde

26. Juli 2006

Jeg har det sidste stykke tid holdt varme/ferie-fri fra så meget som muligt, så jeg kunne bruge tiden på.... tjah, så lidt som muligt. Dog er det da blevet til en god håndfuld sommeroplevelser så som sommerhustur, kanotur, øldrikning, wrestlingshow, byfest i Tranum plus det løse.

Dog vil jeg ikke skuffe alle jer, som dagligt slider jeres pegefingre op på jeres F5 knap, mere end højest nødvendigt :-)
I har sikkert alle prøvet at modtage spammails med mere eller mindre prangende titler, men lige her kan du se og læse en masse bizare, morsomme og tilnærmelsesvis perverterede emner på spammails, som f.eks. den her
hovedsiden finder du en masse andre herlige artikler og forskellige former for underholdning, så gem solcremen væk, og put nye batterier i musen, for der er undholdning til flere timer :-)

Her er lidt blandede billeder fra mit sommerliv... selv tak. (hold musen over billede for beskrivelse)
kanofolket
Mitch Buchanan, eller i hvert fald lige så behåret
Strandløven Holm flexer på tom strand.. uhh yeah!
den gyldne dværg!

Ninja!

15. Juli 2006
Endelig er urban ninja tilbage!
Hvis du ikke har set 1'eren, kan den ses lige her

Ninjaer styrer verden!

Lørdags-LINKET

8. Juli 2006
Jeg fandt denne musikvideo da jeg tilfældigvis surfede rundt på nettet og havnede på tamilgirls.dk.......
http://www.rose4you.dk/brenly/video.html
jeg tror ca alle klassiske regler om vinkler og klip i blikretning inden for filmlavning bliver brudt, men alligevel er den sgu bare fed!

Siemens c75 og ny DVD

7. Juli 2006
Så fik jeg endelig en ny mobiltelefon, hvilket vil sige, at jeg er gået fra at eje en Siemens M50 til at eje en Siemens C75. Meget kan man sige om min gamle mobil, men driftsikkerhed og påliderlighed var aldrig dens stærke sider, så det er vildt nok, at jeg ikke længere skal vente ½-1 minut på at læse en besked og oplade maskinen hver aften for at kunne bruge den næste dag. Jeg købte 'fonen sammen med "TDCmaxSMS+powerMAXultra"-abonnementet, så nu kan jeg sende alle de sms'er og mms'er jeg vil, hvilket nok resulterer i, at din mobiltelefon bliver spammet med ligegyldige beskeder og billeder ;-) Jeg har iøvrigt beholdt mit nummer, hvis nogle skulle blive helt urolige over ikke at kunne kontakte mig mere.

NU er den første dvd-udgivelse med mig endelig tilgængelig! Dansk Wrestling har produceret dvd'en "Vild Vinter", som er en actionpacked dvd med vores wrestlingshow i Langå. Dvd'en indeholder udover kampene pre-match interviews, highlights og et fantastisk kommentatorspor med Mr. PPV og Michael Madsen. Hvis man er interesseret i at købe dvd'en, kan man købe den til fremtidige shows, eller man kan skrive til Poul.Roest@Jubii.Dk som sælger dem over nettet, hvis der er stor nok efterspørgsel.

Bloodsport

4. Juli 2006

Endelig skete det! Anmeldelsen af Bloodsport er kommet online, så skynd dig at tjekke den ud.
Desuden har jeg fået set filmen Street Fighter, der også har Van Damme i hovedrollen, så det ligger nærmest i luften, at der bliver en Van Damme-kavalkade her på sitet.

Hedeslag

3. Juli 2006

Så er Hedeslag-showet vel overstået. Desværre vandt jeg ikke min kamp, men til gengæld havde jeg god opbakning fra publikum, og jeg fik da smadret Pablito og talt ham ud af kampen. Så hvis jeg selv skal sige det, var jeg meget mere end bare pænt lam, ikke sandt Hans? ;-)
Min ven Mikkel tog nogle billeder af showet, som kan ses hér

For noget tid siden fangede jeg en rigtig grimian af en edderkop. Den spunsede hen over mit gulv om aftenen mens jeg lå og så tv, så det var lidt et held, at jeg overhovedet opdagede, den var på mit værelse. Jeg fangede den i et stort finsk ølglas, hvor jeg så tog lidt billeder og video af den, inden den fik lov at løbe videre ude i haven. Videoen af edderkoppen kan ses hér

I øvrigt er jeg nu også kommet på myspace, klik her for at se min profil. Smid gerne en hilsen, eller din bh.

Kristian Holm, ham den pæne



21 spørgsmål til mig, besvaret af dig

28.Juni 2006

Denne fuldstændig nyopfundne leg, skabt af Mr PPV aka Poul, får nu dagens lys at se. Den går simpelt nok ud på, at Poul og jeg selv i fællesskab fandt på 21 spørgsmål, som vi så besvarede på hinandens vegne. Altså har jeg svaret som om jeg var Poul, og han har svaret som om han var mig. Resultatet af dette midlertidige identitetsbytte kan ses herunder:

Poul svarer for mig

Jeg svarer for Poul

Så er jeg tilbage igen!

26. Juni 2006

Ja så blev der igen tid og overskud til at opdatere denne vidunderlige hjemmeside. På det sidste har jeg arbejdet, set VM i fodbold, fotograferet, wrestlet og alt muligt andet. Derfor faldt hjemmesiden bagerst i rækken af ting jeg skulle ordne.

På lørdag
skal jeg wrestle til Hedeslag i Langå, så kig fordi og se en god omgang slagsmål. Selv skal jeg kæmpe mod Tank og Pablito, hvilket vil sige en stor og ond shootfighter samt en lille og hurtig gymnast af en slags. Det skal nok blive en god kamp lover jeg!

Forleden var jeg i Padborg for at overvære et klassisk racerløb, hvor blandt andet H.K.H. Prins Joakim (aka Prinzen) kørte. Anledningen var, at Niller sammen med sin bror skulle assistere i pit'en for en af deres bekendte, dog klarede hans bil ikke (til trods for en hektisk sidste-øjebliks-reperation) at gennemføre 2. heat. Jeg tog en masse billeder fra løbet som jeg regner med at uploade engang.


Desuden har jeg også været ude og hælde øl i mig selv et par gange siden sidst. Én af gangene var jeg sammen med Mikkel og Nikolaj på vej hjem fra byen klokken meget tidligt søndag morgen, da vi så ham fyren her, der var gået kold i oprejst position med en finger på døralarmen. Om de pågældende beboere har sovet meget tungt eller simpelthen ikke været hjemme vides ikke, men der blev i hvert fald ikke åbnet for ham.
gået kold

Den længe ventede anmeldelse af Bloodsport kommer en af dagene (skal bare tage screenshots osv) og så arbejder jeg lidt på også at få noget underlægningsmusik til siden.
I øvrigt kommer der også en smart lille leg som Mr PPV har fundet på. Det går ud på at vi har fundet på nogle spørgsmål, som vi så skal besvare for hinanden. Det bliver formentlig mere interessant og måske sjovt end det lyder, så glæd jer bare :-)


Nye tiltag og labre lørdags-links

27. Maj 2006

Jeg har lige haft sådan en "arh.. jeg gider sgu ikke updatere hjemmesiden i dag"-periode. Den er nu slut, og jeg er tilbage med ny energi!

I løbet af den næste uges til vil jeg lave en Blazin' Hazen aka Average Homeboy fan-sektion, da manden er intet mindre end fantastisk. Desuden er jeg kommet i kontakt med det amerikanske Propadata Films , som står bag filmen Dansk Stil, om dansk b-boy kultur. Propadata står også bag en ugentlig online hip-hop udsendelse med musik, news, videoer, interviews, og klip fra film som blandt andet Dansk Stil. Desuden skal der snart en flok københavnske b-boys til Seattle i en måned, og vil i den sammenhæng komme med i dette ugentlige program ved navn Thursday Plantation. Du kan allerede nu tjekke gamle udsendelser på video.google eller tilmelde dig Thursday Plantation via iTunes, da det også er en såkaldt Podcast. Dog vil jeg også have den nyeste TP på hjemmesiden her, så stay tuned :-)

Jeg har det sidste stykke tid ikke haft tid/lyst til at se film, men regner med, at der kommer en anmeldelse af Bloodsport næste weekend, BLAZIN' HOT!


Her er lidt links, da det nu engang er lørdag..

Har du nogensinde tænkt over hvordan ninjaer træner sig op til at hoppe gennem ruder, hoppe ud fra høje steder og tage usandsynlig meget smerte helt upåvirket? Her er svaret: (tak til Nikolaj)
http://video.google.com/videoplay?docid=-7944092810804910029&q=Malaysian+martial+arts
http://video.google.com/videoplay?docid=5895440828066301840&q=Malaysian+martial+arts

Fantastisk klip med dans der går galt. Iblandt de mange uheld har jeg også spottet et shoulderblock, legsweep, sideslam og næsten et bigsplash!
http://linkspot.wido.dk/?id=full.news&idx=89

Den officielle uncyclopdia, her om Danmark. Kilde til mange timers underholdning. (tak til Niel)
http://uncyclopedia.org/wiki/Denmark

200 tips og tricks, nyttig hvis man er flyttet hjemmefra.
http://www.anvari.org/fun/Truth/200_Amazing_Secrets.html


Det var alt for i dag, men kig snart forbi igen

The Average homeboy.. Blazin Hazen!

12. Maj 2006
Som en almindelig hvid mellemklasseborger kan man til tider have svært ved at relatere til de hårdkogte gangsterrappere og deres tekster om at skyde folk, tage stoffer og have de strammeste...... fletninger.
Derfor har jeg nu fået mig en ny yndlingsrapper, som jeg totalt kan relatere til!

eller yndlingsrapper er måske så meget sagt :-/

Iøvrigt læste jeg i går en spøjs ting i Metroexpres, nemlig "Danmark bliver i Irak." Tænk, jeg vidste ikke engang at Danmark var flyttet til Irak, men det kan måske forklare de høje temperaturer vi har haft for tiden?

Tillykke med dagen Kristoffer!

7. Maj 2006
Så fyldte min gode gymnasieven Kristoffer alias Bruno, Arnold, Stoffer, Brunoi Bjørngård endelig 20 år!
Dette skal fejres med et billede af den fantastiske, funktionelle og påliderlige person.


Desuden mødte jeg en flok ork'er i dag midt i vesterengs mørke skov.

Lørdags-links

29. April 2006

Endnu en gang blev det lørdag... phantastisk!

Dagens første link fører til et myspace tilhørende den bedste af de venner jeg aldrig har mødt, nemlig producer/underholder/evigt pladesælgende Fifth Elephant, som leverer nogle herlige beats.
http://www.myspace.com/fifthelephant

Dagens andet link er måske dagen vigtigste, nemlig linket til DOKHOFP, Det Officielle Kristian Holm Online FanPuslespil
http://five.flash-gear.com/npuz/puz.php?c=v&id=1410267&k=51794248

Gode nyheder for svedige mig
http://www.abc.net.au/science/news/stories/s888984.htm

Masser af rap musikvideoer (kræver realplayer)
http://www.nobodysmiling.com/hiphop/video_archive.php

Og så fangede Niller og jeg 18 sild ved havnen i dag... fedt!

Hvor dum er det lige man er?

27. April 2006
Min største last i dette liv må være ubeslutsomhed. Spørg mig, om jeg vil have fløde i kaffen og jeg skal gå i baglås, alt i mens jeg opvejer fordele mod ulemper det næste kvarters tid. Jeg er godt klar over mit problem, og gør derfor nogle ret spontane og ugennemtænkte ting, bare for ikke at være ubeslutsom. Nogle gange virker det, andre gange gør det ikke!
I dag da jeg var på arbejde, tog jeg et par selvstændige og hurtige beslutninger, som uden tvivl var korrekte (jeg er jo et pædagogisk vidunder, så fat det da!). Men da jeg kom hjem og slappede lidt af, var det som om, min hjerne ikke længere var oppe og køre i de samme hurtige omdrejninger. Dette viste sig, da jeg sad foran computeren med en skål fuld af dåse-ananas og skulle skrive en besked over messenger, alt imens jeg var ved at løfte en hel ananasskive op til munden med min ske. Det som skete var, at jeg simpelthen gjorde en meget ugennemtænkt, men spontan og hurtig handling. Jeg lod ananasskiven falde ned i skålen igen, for hurtigst muligt at skrive beskeden på computeren, men det resulterede desværre bare i, at en mindre tidevandsbølge af overmættet sukkerlage oversvømmede det meste af mit tastetur. Bagefter en sådan oplevelse kan man ikke rigtig gøre andet end at ryste på hovedet og tænke "Hold kæft man, HVORFOR gjorde jeg lige det dér?!"
Det kan godt være, jeg kom ud af gymnasiet med et gennemsnit over 8, men det er åbenbart ikke en garanti for at jeg ikke er en idiot :-/

Efter en hård weekend..

24. April 2006

..er jeg så godt som ødelagt. Fredag aften tilbragte jeg i sommerhus ved Løkken med min gamle gymnasieklasse (tak for sidst til jer jeg ikke har snakket med siden!). Lørdag morgen kørte jeg så med 4 andre andre mod Hamburg, hvor en god håndfuld danske wrestlere skulle til en træningssession med Karsten Kretschmer. Små 4 timers tid med rigtig god omend ganske hård basistræning blev det til, og min krop har siden i går været øm over det meste, men det må man jo tage med et smil, når man nu engang synes at sådan noget wrestling er fedt :-)
Søndag tog vi så til Köln for at se WWE Smackdown, WrestleMania 22 Revenge Tour! Showet var helt fantastisk og bestemt bedre end det Raw show jeg så i Hamborg sidste år (og så var der fyrværkeri, yeah!). Desuden fik mr PPV de over 10.000 menneskers opmærksomhed ved at råbe "Mrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr Kennedyyyyyyyyy" både én gang lige inden, og én gang under showet, den mand er dybt afhængig af opmærksomhed ;-)
Billeder fra showet kan ses her.

Desuden er jeg nu så småt ved at lave lidt om på sitet, så jeg beklager, hvis du finder døde links eller andre døde ting på siden lige for tiden. Gamle posts fra februar frem til og med marts kan nu findes under arkiv.

Billeder:
Skilt i p-kælder, mig med tysk ven, tysker gør det ikke let for sig selv (og hvad sker der med handsken?)
Rey Mysterio, wrestlere (Karsten er ham den skaldede i midten), Köln Arena

Vild weekend

19. April 2006

Den kommende weekend bliver fyldt med herlige oplevelser! Fredag står den på sommerhustur til Løkken med min gamle gymnasieklasse, lørdag skal jeg til Hamburg og træne wrestling og søndag til Köln for at se WWE Smackdown... Det kunne have været mere optimalt hvis nu de 3 ting lå på forskellige weekender, men så heldig er jeg desværre ikke, sådan er mit liv jo.
Forresten har WWE ifølge ekstrabladet erhvervet sig en ny wrestler, nemlig Gud? sørg for at læse de ekstra facts i denne skønne artikel

Lørdags-links

15. April 2006

Denne lørdags tema er sprog. Sproget er en sjov ting, for næsten alle kan mindst ét sprog, dog er det meget få som faktisk mestrer ét sprog til perfektion. Min gamle engelsklærer "Elme" havde det til tider svært med det engelske "(...)does it make a bell ring?" "I'm not sure that statement holds water". Det kunne faktisk godt have været Elme med svagheder for unger damer som havde sagt "What you gonna do with all that ass? all that ass inside those jeans?" desværre er det det mest populære nummer på radioen den sidste måneds tid.. *suk* vilkårlig nonsens pakket ind i en underlig melodi kan åbenbart blive et hit, nu hvor kvinders numser kontrollerer verden?
Dog er sproget vores måde at formidle information som turistguider, hemmeligheder, fornærmelser og meget mere på, og alle disse ting er helt fantastiske på deres egen specielle måde!

 

Måske det bedste link nogensinde(?), her er den officielle danske turistguide til byen Las Vegas "Dig dåse også shop for is fløde og M & M’s bolsjer" (tak til Politikkens bagside)
http://www.lasvegastravelog.com/forign/danish/index.html


Hvordan man fornærmer folk fra fremmede lande (læg mærke til den danske, som er skrevet under kommentarer, sikke et sprogligt talent som har skabt den!)
http://www.2spare.com/item_51487.aspx


Hemmeligheder, nu på internettet! (tak til Mikkel)
http://www.2secret.com/


Hvis man er god nok til at forstå sproget engelsk, kan man her se en kritisk doku' om terroristangrebene på WTC og pentagon 11/9. Loose Change -2nd edition.
http://video.google.com/videoplay?docid=-5137581991288263801&q=loose+change


Mr. PPV (en anden dansk wrestler) har dagligt et ordsprog på sin blog, good stuff!
http://mrppv.blogspot.com/


Jeg kan fortælle alle jer utroligt mange sultne Kristian Holm fans at Det Officielle Kristian Holm Fan Online Puslespil DOKHFOP snart kommer! Desuden satser jeg på, at anmeldelsen af Killerfish også snart ligger klar, og så har jeg overvejet at give sitet her nogle lidt mere forårsagtige farver og måske et nyt design.

God Weekend!

Stilstand

9. April 2006

Her i morges vågnede jeg klokken alt for tidligt og havde det ikke sådan helt optimalt efter et møde med Bacardi Røv (Razz)og en håndfuld påske krudtugler. Jeg besluttede at gøre en ende på mit ubehag ved at finde den nærmeste kiosk og købe nogle sukkerholdige genstande, men i kiosken ser mit ellers ikke superskarpe øje (som nogen måske ved, bruger jeg kontaktlinser, som jeg jo ikke lige havde nogle af i morges) en ny type Coca Cola på hylden, Coca Cola Lime! *limited edition*
Normalt er jeg ikke den store coladrikker, men noget i min krop (muligvis acetylsalicylsyrens indvirken) gjorde, at jeg blev nødt til at købe denne fantastiske og meget begrænsede udgave af den mest udbredte sukkerdrink i verden. Jeg skruede låget af, lod den småklistrede brune substans glide ned gennem halsen, og puuha for en uventet smag. Jeg regnede nok sådan cirka med en citron cola med lidt mere frisk smag, men nej! Min hjernes første indskydelse er, at cola'en er muggen.
Dog sker der efter lidt tid noget meget mystisk, om det var forårsaget af min tilstand eller af en kemisk reaktion mellem cola'en og luften vides ikke, men i hvert fald smagte cola'en nu ret kraftigt af lime, dog ikke på nogen specielt god måde. Cola'ens forandring var endnu ikke omme, for efter en tur hjem i bussen var al smag af lime væk, og tilbage var kun en flad, kedelig cola som vi alle kender den. Små-skummel cola hvis du spørger mig, og så fik jeg det ikke engang bedre af den. De resterende tømmermænd fik jeg tæsket ud af kroppen med et par timers wrestlingtræning, åhh-behageligt!

I øvrigt er jeg begyndt at gennemse den næste film i rækken af B-film jeg anmelder her på siden, Killerfish, så jeg kan skrive en fyldestgørende artikel om dens kvaliteter.

Indtil næste update må i hygge jer her i påsketiden, måske med et klip hvor en fyr bliver slået ned med en 30 tommer lang dildo...?


© 2006 Kristian.Daugaard.org