Nacho Libre

Instruktør: Jared Hess

Personer:
Ignacio aka ”Nacho” – Jack Black som kok i et kloster, der tager sig af forældreløse børn
Søster Encarnación – Den lækre nonne som Nacho ser sig glad for.
Esqueleto – Nachos tag team partner og ven
Chancho – Barn på klostret, som er indviet i Nachos hemmelige liv som wrestler
Ramses - Den mest kendte Luchador(en luchador er en mexicansk wrestler).

Nacho libre… det var med lettere nervøse trækninger at jeg satte denne skive i skuffen og trykkede play, for når det nu er en komedie, ville den så tage pis på wrestling og bryde illusionen der omsværmer denne kunstart, eller ville det bare være en sjov film med wrestling. Ttjah, lets find out!

Historien er noget nær fantastisk, på den platte måde. ”Nacho” er opvokset i et kloster, hvor han allerede som barn gik med drømme om at blive luchador. Dog endte han som voksen som elendig kok i klostret´, og luchadordrømmen om at blive som den tilbedte luchador Ramses er langt væk. En dag kommer en fantastisk lækker nonne (hende du kender fra din yndlings-80’er-fantasi) til klostret og stakkels Nacho bliver selvfølgelig forelsket, dog bryder hun sig af religiøse årsager ikke om wrestling (hør lydklip).  Nå men Nacho finder sig nu ikke tilfreds med at være den altid uduelige kok, og det bliver til at han, sammen med nachos-chips-tyven Esqueleto, stiller op til en lokal wrestlingturnering. Dette bliver startskudet til en karriere fuld af nederlag og masser af tæsk inden for det lokale wrestling, alt imens Nacho passer sin tjans i klostret.
En dag på klostret går der dog ild i ham, hvilket afslører hans hemmelige identitet,og får ham forvist fra klostret. Herfra er det en one man battle of pride into the light of doom of fire (det er i hvert fald dramatisk) for at vinde wrestlingturneringen og skaffe penge til en bus til klostrets børn.

Bedste scener:
17min Nacho fanger Esqueleto og den efterfølgende træningsscene er sublim
29min kamp mod Helvedes Hulemænd~!
35min Nacho arrangerer at skulle forsvare søster Encarnación iført TIGHT festtøj
47min Fest hos Ramses. Liderlig, fed, latino kvinde jager Esqueleto, og Nacho synger fabelagtigt.
1t 00min Royal rumble!!
1t 14min Final battle

Filmens finurligheder:
-Fede latino kvinder har hemmelige tunneller i huset, så de kan jage mænd.
-En del af at træne wrestling er at få smurt bæ i ansigtet
-At konsumere ørneæg giver ørnekræfter!?
-I Mexico spiser man primært majs på pind og nachos, medmindre man har penge, så spiser man salat.

Overall:
Nacho libre er en fin lille wrestlingfilm med en god portion humor, men jeg havde nu foretrukket noget mere action i denne film, som i øvrigt bærer for meget præg af at være en mainstream film, der skal kunne ses af alle. Dog er mine nervøse trækninger fra før filmen faldet helt til ro. Wrestling bliver på ingen måde fremstillet som falsk eller på anden måde sat i dårligt lys, som jeg havde frygtet. At kampene i filmen dog er noget tegneserieagtige må man leve med, og man får da trods alt lov at se nogle flotte moves af og til.  YEAH!
Nacho libre får  4 ud af 7 ubehagelige tombstone piledrivers.

Lyd:
Nacho om at være voksen
Søster Encarnación om wrestling
Det lærte jeg aldrig da jeg gik til konfirmand

Billeder: